Luther og kejseren i Første Verdenskrig
Luther og Bibeludgivelser hænger tæt sammen, for Luther var den første, der med held formåede at lave en god tysk oversættelse. I 1900 udkom en særlig bibel, der udtrykte tidens ideal om en moderne sammenhæng mellem kristendom og kultur. Denne pragtbibel kunne også bruges politisk. Den kulturåbne bibel kunne omformes til en ”før-moderne” fyrstebibel, der skulle samle nationen i den nye krigssituation.
En tysk pragtbibel
I 1900 udkom på Det tyske bibelselskabs Forlag i Leipzig en mægtig Bibel. Det drejede sig om Lutherbibelen i et prægtigt udstyr. Ikke underligt da den var udgivet af orientalisten Hermann L. Strack og den berlinske præst og kunstsamler Julius Kurth. Dette kulturprotestantiske produkt rummede hele 271 fotografiske tryk efter værker af Michelangelo, Rembrandt, Dürer – og som indledning til Ny Testamente Thorvaldsens Kristus fra Vor Frue Kirke i København. Bibelen blev solgt forholdsvis billigt, så mange havde råd til at lade den flot indbundne og rigt forgyldte bog pryde de borgerlige stuers polerede borde.
”Kejserbibelen”
I 1914 udkom det 14. oplag. I og for sig uændret, men i det ydre markant omformet, idet titelbladet nu forkyndte, at det drejede sig om ”Kaiser Wilhelm-Bibel” i Luthers oversættelse. Altså en kendt genre fra ortodoksiens og de tyske småstaters tid: en fyrstebibel, en bog til at samle et områdes undersåtter om en autoritativ og ved fyrstens eller kongens nåde udgivet bibelbog. I Danmark udkom der således til sammenligning tre store kongebibler i henholdsvis 1550, 1589 og 1633. I Tyskland burde det under det nye kejserrige have været en umulighed at udgive Lutherbibelen som ”Kejserbibel”. Nok var kejserhuset udpræget luthersk, men det samlede Tyskland var ikke! De katolske og reformerte fik således trukket et luthersk farvet kulturprodukt ned over hovedet her ved krigens udbrud. Den blev ifølge et af sine mange titelblade udgivet ”til erindring om den store og svære krigstid i året 1914”. Den var også forsynet med et portræt af kejseren – og under dette hans kendte ord i Rigsdagen i august 1914: ”Jeg kender ikke længer nogen partier, men kun tyskere”. Krigen samler nationen – tilsyneladende også konfessionelt.
Fra religionspædagogik til ideologi
Bogens begyndelsesopslag, der rummer plads til en dedikation, har en bort af egeløv og nederst første strofe af Luthers ”Vor Gud han er så fast en borg”. I indledningsdelen findes blandt andet kejserens tale fra slotsbalkonen i de sidste dage af juli 1914, kejserindens ord til de tyske kvinder, anordningen af en bededag og en prædiken for marinens mandskab.
Udgaven af Lutherbibelen fra 1900, oprindeligt et initiativ fra det evangeliske bibelselskabs side, var nu blevet en brik i hele den ideologiske understøttelse af Tysklands krig. En bastion på hjemmefronten. Den lutherske og nationale Kejser Wilhelmbibelen udkom uændret helt frem til 1918.