For 500 år siden. I april 1515 begyndte Martin Luther at forelæse. Det havde han gjort før, for han var udover at være munk også professor i teologi ved universitetet i Wittenberg. Året før var han blevet færdig med en lang forelæsningsrække over Salmernes bog i Det Gamle Testamente. Denne gang handlede det om et skrift fra Det Nye Testamente, Paulus’ brev til Romerne. Det skrift skulle blive næsten synonymt med den reformatoriske sag, for i læsningen af Romerbrevet fandt Luther sin nye reformatoriske forståelse af forholdet mellem Gud og menneske. Og Luthers Romerbrevsforelæsning er af mange blevet set som en nøgle til hans teologi.

Da Luther holdt sin forelæsning viste imidlertid ingen, at de blev holdt af en reformator. Først 2½ år senere slog Luther sine berømte 95 teser om afladshandel op på kirkedøren til slotskirken i Wittenberg.

Studenterne lagde i stedet mærke til, at deres professor var oppe på beatet og gjorde brug af den nyeste teknologi, når han forelæste. Han havde fået bogtrykkeren til at lave en udgave af Romerbrevet med særlig stor linjeafstand og med ekstra bred margin, så der var god plads til noter.

Luther fulgte her renæssancehumanismens optagethed af kildetekster. Tilbage til kilderne lød slagordet (ad fontes). Og Luther fulgte med og forelæste over de bibelske tekster selv, fremfor over autoriserede kommentarer.

Selvom Romerbrevsforelæsningen fandt sted før selve reformationen var sat i gang, så er mange af den opfattelse, at Luthers teologi allerede er reformatorisk her. Romerbrevets formål var ifølge Luther at ødelægge enhver menneskelig retfærdighed og gøre menneskets synd så stor som mulig. Her er Luther allerede på kant med den samtidige pavekirkes teologi, men det var først teserne mod afladshandlen, der gjorde det tydeligt for omverdenen og ikke mindst paven, hvad der var på færde – og måske også for Luther selv.

Romerbrevsforelæsningen gik derimod i glemmebogen. Først i 1906 blev den fundet og udgivet. Da det skete kom den til at sætte afgørende præg på protestantismen i det 20. århundrede, men det er en anden historie.