Aarhus Universitets segl

Jul i Lutherland

Hvor skrev Luther sine juleprædikener? Hvordan havde han det med gaver? Hvad er det lige man skal øve sig på i juletiden? Reformationsbloggen giver i denne uge et tilbageblik på juleindlæggene fra 2015.

Niels Hemmingsen om adventstiden som øvelse

Advent er en øvelsestid. Det er hovedpointen i Niels Hemmingsens prædikensamling fra 1560’erne. Man skal i advent og jul både øve sig i troen og øve sig i at leve i verden.

Om retfærdige julegaver og gratis gaver hos Luther

I et luthersk perspektiv er der stor forskel på den retfærdige udveksling af julegaver anno 2016 og Guds gave til mennesket, der overbyder enhver udvekslingslogik. Alligevel ser selv gaven fra Gud hos Luther ud til at fordre en passende modgave.

Jul på borgen

Efter rigsdagen i Worms i 1521, hvor Luther blev dømt fredløs, sidder han i al hemmelighed gemt væk på borgen Wartburg. Her begynder han at skrive tyske prædikener. Og han begynder med juleprædikenerne. Det er blandt andet med til at gøre julen til den vigtigste højtid.