Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

LUMEN udgiver fjerde årsrapport.

LUMEN har nu eksisteret i fire år og på trods af pandemien, har LUMENs medlemmer fortsat deltaget i den slags tværfaglige forskningsarbejde, der karakteriserer LUMEN. Yderligere har det lykkedes LUMEN at gennemføre en række arrangementer - men i blandede formater.

07.02.2021 | Bjarke Hellemann Weiss

Der er nu gået fire år siden LUMEN fik centerstatus på Aarhus Universitet. 2021 har været usædvanligt på mange måder. Pandemien har forstyrret vores – såvel som alle andres – arbejde, og vi var nødsaget til at aflyse den tiende årlige RefoRC konference om tidlig moderne kristnedom, hvis hovedtema passede fremragende til LUMEN: ”Reformation and Everyday Life”. Konferencen skulle have fundet sted i maj og på trods af, at dette arrangement måtte aflyses, kan vi med glæde meddele, at vi har arrangeret en erstatningskonference, som vil finde sted online d. 30 maj – 1. juni 2021.

På trods af besværlighederne var 2020 dog et godt år. To af vores tidligere PhD-studerende, Mattias Skat Sommer og Sasja Emilie Mathiasen Stopa, fik tildelt post.doc stipendier. Mattias Skat Sommmer fra Carlsbergfondet og Oslo Universitet, Sasja Stopa fra Carlsbergfondet. Carlsbergfondet tildelte også både et monografistipendium samt et stipendium til forskningsinfrastruktur, der vil gøre det muligt at lave en prototype til en database, til medlem af LUMENs styregruppe, Nina Koefoed.

I efteråret lykkedes det os at gennemføre en række seminarer, selvom de fandt sted i et blandet setup. Næsten lige så vigtigt introducerede vi et nyt koncept, ”blafremøder”, hvor morgenmadsmøder danner ramme for præsentationen af nye idéer i en uformel atmosfære. Glædeligvis kunne vi også byde vores to gæsteforskere velkommen, som på inspirerende vis bidrog til vores diskussioner.

 

Hvis Covid-19 har givet os en reminder i forhold til forskningsarbejde, så er det dette: Uformelle samtaler blandt forskere er kilderne til nye idéer og et godt forskningsmiljø. 

Rapporten kan læses her.

Udgivelse