Reformationsteorier og flodheste
Forskningen er delt. Er reformationen et radikalt nybrud i historien eller er den blot en naturlig fortsættelse af middelalderen? Markerer reformationen begyndelsen på modernitet og sekularisering eller er reformationen bundet mere til middelalderen end til oplysningstiden? Teorierne er mange og varierer efter perspektiv. Den tyske kirkehistoriker Berndt Hamm har forsøgt at bruge begrebet om emergens til at forstå reformationens historiske betydning.
Luthers forhold til middelalderen
Luther- og reformationsforskningen bølger frem og tilbage. I nogle perioder fremhæves reformationens nybrud fx ved at fremhæve Luthers skarpe opgør med middelalderens skolastiske teologi, men forskningen i de senere år har fremhævet Luthers afhængighed af middelalderens klosterteologi, der på en anden måde end skolastikken forenede tænkning og religiøs praksis.
Emergens
Sammenligner man Luthers teologi med middelalderens klosterteologi, kan man finde mange formuleringer og tankegange, der går igen. Alligevel kommer den lutherske reformation til at markere et nybrud. Den tyske kirkehistoriker Berndt Hamm, der har specialiceret sig i forhold mellem middelalder og reformation har foreslået, at man bruger emergens-begrebet til at forstå reformationen med. Emergens betyder, at noget kommer til syne. Faktisk har det sprogligt noget at gøre med at dukke op af vandet. Samtidigt indeholder emergens-begrebet en opfattelse af, at når noget viser sig i sin helhed, så indeholder helheden mere end det, der kan forklares ud fra enkeltdelene.
Flodheste
Når noget dukker op, kan det ske hurtigt og langsomt. Det er her, flodhesten kommer ind i billedet. En flodhest er en flodhest – også når den ligger skjult i vandet. Når den kravler på land, sker det som regel stille og roligt, men først når vandet endeligt har sluppet dens vældige bug, kan man danne sig et fuldt billede af, hvad en flodhest egentlig er for et dyr. Og som helhed betragtet, ser den ganske anderledes ud end de ører, der før blot kunne anes over vandoverfladen. Flodhesten er ikke noget andet, end den var uden vand. Alligevel fremstår den som helhed på en radikal anden måde, når den med alle fire ben står på bredden.
Luthers forhold til Johannes von Staupitz som eksempel
På sammen måde er reformationen på vej igennem længere tid, men først da den viser sig med sit fulde udtræk, kan man se, hvad reformationen er i forhold til middelalderen, og først da får den afgørende betydning. Hamm peger på Luthers skriftefader i klostret Johannes von Staupitz som konkret eksempel på den nære sammenhæng mellem reformation og middelalder. Hos Staupitz finder man mange formuleringer, der tydeligt peger frem mod Luthers, og alligevel adskiller Luthers formuleringer sig fra Staupitz i den måde, de tænkes sammen på. Dermed er der dog endnu ikke sagt noget om, hvori det nye konkret bestod. Det må vente til et andet blogindlæg.
FAKTA
Skolastik eller skoleteologien var en filosofisk og teologisk retning, der i 1200-tallet blev toneangivende ved de europæiske universiteter. Skolastikken var en retning, der lagde stor vægt på logisk stringens og præcision. Hovedkilden til skolastikkens filosofiske tænkning var Aristoteles. Luther gjorde op med skolastikken, fordi dens afhængighed af Aristoteles if. ham medførte en lære om, at mennesket i sidste ende var ansvarlig for sin egen frelse. Det undergravede for Luther betydningen af Guds nåde.
Litt. Berndt Hamm & Michael Welker, Die Reformation. Potentiale der Freiheit (Tübingen: Mohr Siebeck 2008).