Aarhus University Seal

Niels Hemmingsen på engelsk

Forskningen har længe været klar over, at Niels Hemmingsen allerede i sin samtid blev oversat til engelsk: Mellem 1569 og 1581 udkom en række af Hemmingsens vigtigste værker i London, men disse er aldrig blevet nærmere undersøgt. Ved at læse de engelske oversætteres forord, bliver man klar over, hvorfor han tilsyneladende havde så enorm en popularitet i Elizabeth I’s England.

Titelbladet til VVay of lyfe, den engelske oversættelse af Hemmingsens Liffsens Vey/Via Vitae, foretaget af Nicolas Denham i 1578 (STC 13067/LN 928). Denham har skrevet et egenhændigt forord, og som den eneste af de engelske oversættelser gør Way of lyfe meget ud af Hemmingsens biografi (Image published with permission of ProQuest LLC. Further reproduction is prohibited without permission. Image produced by ProQuest LLC as part of Early European Books. www.proquest.com).

Hemmingsen solgte godt

Hemmingsen var ikke den eneste kontinentale reformator, der blev oversat til engelsk i 1500-tallet, men sammenligner man antallet af Hemmingsenoversættelser med andre af de reformatoriske forfattere, er resultatet bemærkelsesværdigt: Ni bøger af den danske teolog blev oversat, og flere af dem blev trykt i mere end et oplag. Tæller man de latinske værker af Hemmingsen med, der også udkom i London, når man op på i alt 23 tryk fra det 16. århundrede. Til en sammenligning udkom Hemmingsens landsmand Peder Palladius kun to gange i London, og det var endda den samme bog, trykt først på latin, siden på engelsk.

Hvorfor blev Hemmingsen oversat?
Hvorfor blev Hemmingsen så oversat til engelsk? Spørger man oversætterne, er svaret klart: Han var en god forfatter, der forstod at gøre et svært stof tilgængeligt for både de lærde og de læge. Hemmingsens særdeles pædagogiske skrivestil fandt åbenbart også tilhængere i England. Andre oversættere lægger vægt på, at Hemmingsens forfatterskab skelnede klart mellem, hvad der var den ”gode”, guddommelige orden, og hvad der var den ”onde”, menneskelige uorden. Denne skelnen lader sig umiddelbart applicere på det sociale liv, hvad enten det gælder politik, forvaltning, økonomi, familieforhold eller gudstjeneste, så dette praktiske aspekt hos Hemmingsen er åbenbart også blevet fundet vigtigt hos de engelske videreformidlere. Igen andre oversættere griber til mere abstrakte teorier om forfattere og oversætteres rolle i realiseringen af den guddommelige plan på jorden; disse åndsarbejdere er – for nu at bruge det bibelske billede, oversætterne selv anvender – arbejdere i Herrens vingård, og som sådan medvirker de til, at kristendommen gennemtrænger hele den menneskelige eksistens, også den sociale.

Hemmingsen som international stjerne
Når det kommer til Hemmingsens biografi er kilderne stort set tavse. Ofte fortælles der ikke meget mere, end at han var professor og lærd teolog på den danske konges universitet. De spørgsmålstegn, som især saksiske teologer og politikere begyndte at stille ved Hemmingsens rettroenhed fra 1570’ernes midte, og som faktisk endte med Hemmingsens afskedigelse fra professoratet i 1579, optager ikke de engelske oversættere. Det siger noget om en konfessionel åben situation i England på det tidspunkt. Der var intet i vejen for at oversætte en forfatter, der var luthersk (hvad England på dette tidspunkt ikke i egentlig forstand var), hvis bare budskabet var godt. Samtidig fortæller det også noget om Hemmingsens udstrålingskraft i hele Europa. Man kunne forvente, at en luthersk forfatter ville blive modtaget og læst kun i den lutherske verden, men det var ganske tydeligt ikke tilfældet.

Selvom Hemmingsen også blev husket og læst uden for Danmark i det 17. århundrede, skal man nok helt frem til 1800-tallets midte for at finde en anden dansk teolog, der opnåede berømmelse langt ud over Frue Plads: Søren Kierkegaard.