Aarhus University Seal

Christian IV’s syn; et Luthersk fromhedsbillede?

Christian IV var en from mand. I 1625 fik han et syn af den lidende Kristus, som efterfølgende blev motiv for mange malerier. Christian IV’s syn og motivets senere ikonografiske udvikling giver os et direkte indblik i datidens religiøsitet.

Ill.: Christian IV’s syn fra Bergen (NK. 335). Teksten er som følger: ”År 1625, denne gestalt har vist sig for mig i et syn d. 8. December tidligt om morgenen på huset Rosenborg, af den hån og spot som vor frelser og saliggører, Jesus Christus, har udstået for vor skyld, mens jeg gjorde min børn til Gud for den Evangeliske kirkes aktuelle nød, Christian d. 4, Danmarks og Norges Konge.” Det oprindelige maleri kan ses på Rosenborgs hjemmeside.

Christian IV’s syn
D. 8. december 1625 noterede Christian d. IV på Latin i sin dagbog: ”Lovet være Gud i det Højeste, han som har forbarmet sig over mig.” Årsagen var et syn, han havde modtaget under sin morgenbøn på slottet Rothenburg. Mens han bad, så han den lidende og forhånede Kristus for sig. På bagrund af kongens egne beskrivelser blev der malet et billede af synet som i dag hænger i Christian d. IV’s skriverum på Rosenborg Slot.

Rent ikonografisk minder motivet – ifølge kunsthistoriker Henrik von Achen – om et motiv der kendes fra både før og efter Reformationen og går under betegnelsen ’Herrgottsruhbild’, dvs. et billede af Herrens rolige øjeblik (et tilsvarende motiv findes eksempelvis i Oberndorf kirke i Bayern). Det viser Kristus efter piskningen, bespottelsen og tornekroningen, mens han hviler et kort øjeblik inden han skal bære sit kors til Golgata. I dette korte øjeblik grunder frelseren over sin lidelse, både den han allerede har gennemgået, og den som uundgåeligt skal komme. Snart vil soldaterne bede ham tage sin kjortel på og sende ham ud på passionens sidste etape. Billedet på Rosenborg illustrerer i den forstand Herren i eftertænksomhed og selverkendelse. Motivet afspejler måske nok kongens egen sindstilstand i perioden efter 1625 hvor han dels havde lidt nedelag i Kejserkrigen og dels oplevet Kirsten Munks utroskab. Samtidig er det dog også et eksempel på den særlige Lutherske inderlighed og billedforståelse der trivedes i Christian d. IV’s regeringstid. Billedet har ikke Kristi lidelse i centrum, men frem for alt frelserens værdighed, ro, sørgmodighed, eftertænksomhed, og ensomhed. Motivets hensigt er således ikke at opfordre beskueren til medlidenhed med denne ’konge’, men at få beskueren til at reflektere over sin egen situation i verden her i dette øjeblik af ro. Som Jesus reflekterer over sit offer for menneskeheden, således skal beskueren reflektere over dette offers betydning.

En Luthersk smertensmand?
”Christian d. IV’s syn” blev et populært motiv i eftertiden, og kopieret i adskillige eksemplarer som i dag findes rundt omkring i Skandinavien. På Bergen Museum findes et eksemplar fra 1710 som er interessant fordi det trods sin tydelige relation til originalen, også er en klar bearbejdning af motivet (Ill.). At billedet i Bergen er en ’kopi’ af det oprindelige motiv fra Rosenborg Slot, vidner dels teksten, som beskriver omstændighederne omkring Christian d. IV’s syn som om det netop havde fundet sted, om, men også billedet: den tornekronede Kristus sidder alene og eftertænksom i et rum med lændeklæde og et knækket aks i hånden. I baggrunden ses Christian d. VI’s monogram i rødt på blåt. Billedet adskiller sig dog fra sit forlæg på et helt afgørende punkt, som også har fundamental betydning for dets fromhedsbetydning. På det Bergenske billede har Kristus allerede modtaget de ultimative tegn på sin offerdød på korset: sidesåret og sårene fra naglerne i hænder og fødder. Fra både hænder og fødder løber blodet i tydelige stråler og efterlader pytter af blod på det rød-hvide gulv. Her i herrens rolige og afventende øjeblik er offerdøden allerede indtruffet. Billedet er en tidsmæssig sammentrækning af forskellige stadier af passionen: den eftertænksomme Kristus er smeltet sammen med billedet af den lidende ’smertensmand’ der fremviser sine sår. Passionen afbilledet i kødet. Motivet i Bergen vidner måske om en luthersk revitalisering af en form for passionsfromhed der kombinerer både selvrefleksion og medlidende indlevelse.


Reference: von Achen, Henrik: “‘Kom steenigt Hierte, see…’ Andaktsmotivene ‘Christian IV’s syn’ og ‘Pasjonsviseren’ og luthersk pasjonsfromhed i det 17. og 18. Århundredes Danmark-Norge”. I Amundsen, Arne Bugge and Laugerud, Henning (eds.): Religiøs tro og praksis I den dansk-norske helstat fra reformsjon til opplysningstid ca. 1500-1800. (Bergen 2010), pp.73-96.