Aarhus University Seal

Workshop: Styringsgrænser – iagttaget med Luhmanns systemteori

Info about event

Time

Thursday 7 November 2019, at 12:00 - Friday 8 November 2019, at 16:00

Location

Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg

Koordinator: Gorm Harste, LUMEN, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet samt Aarhuskredsen om systemforskning, tlf. ++45 871 65593 mobil: ++45 60894668

Tid: ankomst torsdag d. 7.november kl 12; afrejse, fredag d. 8. eftermiddag, afhængigt af præsentationer. Finansiering af deltagelse er sikret af Aarhus Universitet.

Tilmelding med mail til: gha@ps.au.dk. Se evt. https://www.sandbjerg.dk/da/

Problemstilling: Styringsgrænser er et omfattende tema inden for en lang række forskningsfelter. For blot at nævne nogle få emner: undervisning, sundhed, politik, økologi, religion, planlægning, konflikt, kunst, videnskab, ret, velfærd, samarbejde, HR og psykiske grænser – men også mere tværgående temaer som forskning i risici, synkronisering og usamtidighed, blinde punkter og vinkler. Ikke mindst ser vi problemfeltet udviklet fra Max Weber til Niklas Luhmanns systemanalyser. De fleste forskere i samfundsvidenskab og humaniora har berøringsflader med temaet om styringsgrænser.

Styringsgrænser er et velkendt tema i organisationsforskning og politologi. Vi ser det i pædagogik, hvor skolens organisation måske nok kan styres, mens uddannelsen og ikke mindst dannelsen risikere at løbe sine egne vegne mellem fingrene. Siden Reformationen ser vi nok så klassisk, at kirken forsøger at styre religionen, mens konfessionsspaltninger følger troens uransalige veje. Problematikkens bredde ser vi i æstetisk forskning i de narrativer, som kommunikation er indlejret i. Æstetisk interessante narrativer er ikke en-lineære, men markerer brud, paradokser, konflikter i perspektiver og fortælleformer. De ses som bekendt også i organisatoriske beslutninger, risikostyring, planlægning og politik, i økologi, i krig og kærlighed, i undervisning og tillid til mistillid. Vi ser på analyser af blinde pletter og vinkler. Endvidere ser vi temaet på såvel makro-, meso- og mikroplan, globalt, regionalt og lokalt.

Belysning af grænser for teorien er også velkomne. Pierre Bourdieu og Michel Foucault analyserer styringsgrænser, kulturelle grænser og selv-ledelse på andre men meget sammenlignelige måder. Og Jürgen Habermas peger på uomgængeligheden af, at der trods styringsgrænser samarbejdes.

Vi lægger op til, at vi bottom-up kan præsentere, hvordan forskningsfeltet berøres i vores egen forskning fx behandlet i artikler, kapitler eller i aktuelle forskningsprojekter. Tiden vil vise, om en fælles publikation kan blive målet.

Indlæg fra bl.a. Pernille Almlund (RUC), Gorm Harste (AU), Klaus Laursen (AU), Holger Højlund (CBS/VIA Aarhus), Jan-Inge Jönhill (Lund), Lars Clausen (VIA Lillebælt), Niels Åkerstrøm Andersen (CBS).

Se plakat her.