Medlemmer

Centerleder

Bo Kristian Holm er lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet. Hans forskningsfelt omfatter Luthers og Melanchthons teologi, forholdet mellem teologi og social antropologi med særligt fokus på gavens økonomi, Lutherrenæssancen i det 20. århundrede. Han leder for tiden et forskningsprojekt om forholdet mellem sakramente og socialitet i luthersk prægede samfund.


 

 

Styregruppe

Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Arbejder med nyere og nyeste tids kirke- og kunsthistorie, med konfessionernes historie og europæisk ide- og lærdomshistorie. Har leveret bidrag til udforskningen af skandinavisk emblematik og hymnologi og er for tiden beskæftiget med erindringsbrug og -politik. Har for tiden en forskningsinteresse i den lutherske tradition frem til 20. århundrede og i dansk kolonikirkehistorie.


 

 

Gom Harste, dr.scient. pol., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Harste forsker i de konflikter, der er om statsdannelse, og som efter reformationen skabte forskellige forsøg på at håndtere konfessionskulturernes sammenstød. Harstes forskningsprojekt undersøger, hvorvidt det danske perspektiv på den enevældige stat er en ekstrem konsekvens af europæisk magtudvikling.


 

 

Nina Javette Koefoed er lektor i det 18. og 19. århundredes historie ved Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet Lutheranisme og dansk samfundsudvikling. Hun forsker i reformationens betydning for forståelsen af sociale identiteter og sociale samt følelsesmæssige forpligtelser koblet især til husstanden med fokus på den tidligt moderne periode. Hun har tidligere arbejdet med regulering af sædelighed og ægteskab efter reformationen, men også spørgsmål som fattighjælp, socialt ansvar og medborgerskab mellem reformationen og starten af den 20. århundrede.


 

 

Mette Svart Kristiansen er lektor i middelalder- og renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet. Hendes forskning omhandler blandt andet bøndernes bygnings- og boligkultur i Danmarks middelalder set i et arkæologisk perspektiv. Mette Svart Kristiansens kommende projekter vil med udgangspunkt heri undersøge kontinuitet og forandring i hverdagens materielle kultur på land og i by med særlig interesse for dagligdagens rum i 1500-1600-tallet. Et centralt spørgsmål vil her være hvordan den materielle kultur anvendes, reflekterer og påvirker husets beboere og besøgende, og i hvilket omfang reformationen og Luthers tanker om familien kan identificeres heri.


 

 

Medlemmer

 

Svend Andersen er professor ved afdeling for systematisk teologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Han har arbejdet bredt med reformationen og beskæftiger sig særligt med luthersk etik samt de politiske og lovmæssige forhold, der knytter sig til den lutherske lære.


 

 

Charlotte Appel, dr.phil., er lektor i dansk/skandinavisk kulturhistorie 1500-1800, Afdeling for Historie og Klassiske Studier, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Har skrevet om bogmarked og bogkultur samt skole- og uddannelsesforhold i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Hun undersøger reformationens mangesidede påvirkning af disse områder, herunder den nøglerolle, som Martin Luthers Lille Katekismus kom til at få. Der opstod en særlig luthersk bog- og læsekultur af stor betydning for dannelsen af en luthersk konfessionskultur. 


 

 

Agnes S. Arnórsdóttir er lektor, dr.phil. ved historisk afdeling, Aarhus Universitet med særlig undervisnings og forskningsforpligtelse i europæisk og dansk middelalderhistorie. Agnes Arnórsdóttir har skrevet disputatsen "Property and Virginity. The Christianization of Marriage in Medieval Iceland 1200-1600", som udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2010, og har før arbejdet med senmiddelalderens religiøse kultur, og middelalderens erindrings- og donationskultur. Hun har udgivet bøger om kvinde-og kønshistorie og nuværende forskning, som kan relateres til reformationen, omhandler testamente- og donationskultur i det 15. og 16. århundrede, og reformationens betydning for ægteskab og forestillinger om moderskab.


 

 

Rainer Atzbach, Phd. Er lektor i Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet. Atzbach var kurator af udstilling "Elisabeth in Marburg. Der Dienst am Kranken" og "Castles and Power" i Berlin før han kom til Danmark. Her arbejder han bl.a. med ovnkakler som kilde for identitet og tro i renæssancen og indretning af renæssancehuse. Desuden er han interesseret i den internationale netværk af adlen og dens bygninger, der indgå i hans forskningsprojekt "Topography of Power".


 

 

Mary Hilson er professor i historie ved Aarhus Universitet. Hun forskar bl.a. i moderne nordisk historie og er intresseret i Norden som region og den nordiske model i 1900-tallet.


 

 

Per Ingesman, dr.phil., er professor ved Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi, Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med sen­middelalderens og reformationstidens kirkehistorie. Aktuelt arbejder han blandt andet med, hvilke ændringer i den kirkelige disciplin der skete ved reformationen, og med konfessionaliseringen af det danske samfund i kølvandet på reformationen.


 

 

Rasmus Skovgaard Jakobsen er ph.d.-studerende på projektet Reformation og adel. En undersøgelse af reformationens indvirkning på den danske adel, ca. 1536-1614. Projektet beskæftiger sig med i hvor høj grad reformationen påvirkede den danske adel og i hvor høj grad adelen påvirkede den danske reformation.


 

 

Mette Frisk Jensen ,ph.d., er leder af danmarkshistorien.dk ved Afdeling for Historie og Klassiske Studier, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hun har forsket i korruption blandt embedsmænd i Danmark i perioden fra 1800-1866 og mere overordnet i dansk korruptions- og korruptionsbekæmpelseshistorie efter enevældens indførsel i 1660. Herunder har hun beskæftiget sig med lutheranismens betydning for den enevældige forvaltning og embedsudøvelsen for de kongeligt udnævnt embedsmænd.


 

 

Eva Krause Jørgensen er ph.d. i Idéhistorie fra Aarhus Universitet. I august 2016 startede jeg som postdoc på det AUFF NOVA-finansierede projekt ”An economy of reception”. Det overordnede mål for dette projekt er at undersøge forholdet mellem sacramentalitet og socialitet i protestantiske samfund. I sin del af projektet skal hun bl.a. beskæftige sig med protestantismeteorier i et modernitetsperspektiv, Luthersk ’politisk teologi’ samt Reformationens indflydelse på formationen af stat og samfund i Danmark.


 

 

Jakob Ladegaard er lektor i litteraturhistorie ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Hans forskningsområder omfatter særligt litteraturens og den æstetiske teoris forhold til historie og filosofi. Pt. Arbejder han på et projekt om litteratur, slaveri og økonomi i 15- og 1600-tallets England.


 

 

Anette Larner er ph.d.-stipendiat ved Historie på Aarhus Universitet. Anette arbejder på en afhandling om kriminalisering af forsømmelse af husholdet i 1700tallet. Anette arbejder derigennem med sociale, religiøse og kulturelle spørgsmål om husstanden og samfundet, der udspringer af Martin Luther's trestandslære, hvor husstanden er det centrale punkt.


 

 

Bodil Elisabeth Lodberg er ph.d.-studerende ved teologi Aarhus universitet og arbejder med projektet Hus og hjem i protestantismen og det danske velfærdssamfund tager afsæt i ”oikonomia” som begreb og fænomen, relateret til den trestandstænkning, som formidles bl.a. gennem Luthers lille katekismus. Tesen er at transformationen af husstanden fra det 19. århundrede og de deraf affødte sociale og diakonale strategier efterfølgende medvirker i opbygningen af velfærdssamfundet.


 

 

Sasja Emilie Mathiasen Stopa er post.doc. i LUMEN og undersøger, hvilken indflydelse den lutherske forståelse af universel synd og ubetinget tillid har haft på etableringen af social tillid, hvis høje niveau definerer det danske samfund. Som grundbestanddele af Martin Luthers antropologi påvirker dobbeltheden af synd og tillid den lutherske forståelse af autoritet, social ansvarlighed og pligt, som har bidraget til udformningen af en dansk velfærdsmentalitet. Sasja Emilie Mathiasen Stopa forsvarede i 2017 sin systematisk teologiske ph.d.-afhandling Soli Deo honor et gloria. En undersøgelse af ære og herlighed i Martin Luthers teologi.


 

 

Marie Vejrup Nielsen er lektor på religionsvidenskab og leder af Center for SamtidsReligion. Marie Vejrup Nielsen har forsket i brugen af Luther i den offentlige debat i Danmark i begyndelsen af det 21. århundrede, især i forhold til spørgsmålet om den danske værdidebat, religion og politik. Derudover har hun i tidligere projekter arbejdet med Luthers menneskesyn og især syndsbegrebets rolle.


 

 

Ulrik Nissen er lektor og afdelingsleder ved afdeling for systematisk teologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig særligt med teologisk etik sat i relation til naturen og menneskekroppen. 


 

 

Else Marie Wiberg Pedersen er lektor i Systematisk Teologi ved Aarhus Universitet. Hendes forskningsfelt er middelalderens spiritualitet og mystik med særligt henblik på dens udtryk som hverdagsteologi, samt på kontinuitet og diskontinuitet mellem Bernhard af Clairvaux’s og Luthers teologi. Else Marie Wiberg Pedersens nuværende særlige forskningsinteresse er reformationen og køn, hvor hun undersøger, hvilken betydning Luthers teologiske nybrud har haft for kvinders rolle i teologi, kirke og samfund.


 

 

Morten Raffnsøe-Møller er lektor på afdeling for filosofi og idehistorie, Aarhus Universitet og interesserer sig særligt for de forskellige konstitutive opfattelser af selv og samfund, som er dannende for vores opfattelser af selvrealisering, retfærdighed og politik. I denne sammenhæng er den lutherske tradition i alle dens mangfoldige former og legeringer en afgørende kilde til at forstå disse fænomener og dermed modernitetens konstitution.


 

 

Anders Moe Rasmussen er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet og hans primære forskningsområde er den tyske idealisme med særlig vægt på Fichte, Schelling og Kierkegaard. Han har igennem de seneste år ledet det FKK støttede forskningsnetværk Protestantismenetværket.


 

 

Leonora Lottrup Rasmussen er ph.d.-stipendiat i Historie ved Aarhus Universitet. I sit projekt undersøger Leonora Lottrup Rasmussen, hvordan det sociale medborgerskab blev formet og forhandlet fra junigrundloven i 1849 til socialreformen i 1933. Projektet beskæftiger sig særligt med forholdet mellem formelle rettigheder og daglig praksis, herunder hvorledes den lutherske forståelse af husstanden påvirkede tildelingen såvel som udøvelsen af sociale rettigheder.


 

 

Jette Bendixen Rønkilde er ansat som post.doc ved Institut for Kultur og Samfund. Hun forsvarede i 2014 sin ph.d. "Det lille himmerige - en liturgisk teologisk nylæsning af N.F.S. Grundtvigs gudstjenesteforståelse" om, hvordan Grundtvigs skrifter kan siges at præsentere en æstetisk, trinitarisk gudstjenesteforståelse. I sin nuværende forskning beskæftiger Jette Bendixen Rønkildesig med Luthers og lutherske nadverliturgier med særligt henblik på forholdet mellem liturgi og socialitet. Undersøgelsen skal belyse, hvorvidt og hvordan de lutherske nadverliturgier fra reformationen og frem til i dag kan siges at være udtryk for en bestemt socialitet.


 

 

Laura Katrine Skinnebach er post.doc ved afdeling for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur og Museologi.  Hendes forskningsinteresser kredser om fromhedspraksis og -perception i reformationsperiodens Danmark. Hun fokuserer især på hvordan de lutherske tanker gradvist approprieres i fromhedsliv og materiel kultur, set gennem bønnebøger, billeder og devotionelle objekter.


 

 

Mattias Skat Sommer er ph.d.-stipendiat i kirkehistorie. I sin forskning beskæftiger han sig med receptionen af Martin Luthers trestandslære i den danske teolog Niels Hemmingsens (1513–1600) skrifter. Det undersøges i denne forbindelse, om trestandslæren kan ses som en luthersk socialteori. Videre forskningsinteresser er receptionen af Niels Hemmingsen i tidligmoderne nederlandsk og engelsk teologi.


 

 

Gert Tinggaard Svendsen er professor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Relevante hovedforskningsområder er tillid og fravær af korruption. Danmark, efterfulgt af de øvrige nordiske lande, har i dag mest tillid og mindst korruption i verden. En mulig forklaring på dette særligt nordiske kan søges i den lutherske reformation og her er det interdisciplinære LUMEN netværk centralt. Endvidere afspejles et omfattende forskningsnetværk vedrørende tillid og korruption i den af Gert Tinggaard Svendsen redigerede bog Handbook of Social Capital (2009). Et relevant eksempel på interdisciplinær forskningsformidling kunne være bogen ”Tillid” (2012) i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, som er oversat til engelsk i 2014 (bl.a. positivt anmeldt i Forbes Magazine) samt kinesisk (信任) i 2016.”


 

 

Lisbet Tarp er ph.d. og kunsthistoriker med speciale i 15-1600-tallet med fokus på kunsthåndværk og relationerne mellem visuel kultur og idehistoriske strømninger. Hun arbejder i øjeblikket på et treårigt postdoc-projekt finansieret af Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitet. I efterårssemestret 2011 var hun visiting scholar på afdelingen for kunsthistorie på Johns Hopkins Universitet, USA, og hun besøger Hamborg Universitet i forårssemestret 2017.


 

 

Christian Houth Vrangbæk er ph.d.-studerende ved afdeling for systematisk teologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hans forskning er centreret om renæssancens menneskeopfattelse med særligt udgangspunkt i Erasmus af Rotterdam og Cyprian.

 

 


 

 

Uffe Østergård Professor emeritus i europæisk og dansk historie ved Department for Business and Politics, Copenhagen Business School. Adjungeret professor i moderne historie Aarhus Universitet. Tidligere Jean Monnet professor Aarhus Universitet, direktør for Dansk Institut for Holocaust og Folkedrabsstudier


 

 

Kinga Zeller er ph.d.-stipendiat i systematisk teologi. I sit projekt beskæftiger Kinga Zeller sig med den såkaldte krise for det lutherske skriftprincip og hvordan den kan løses. Til det formål undersøger hun Martin Luthers skriftforståelse og hvorvidt den kan konvergere med receptionsæstetiske tekstteorier, som de findes udarbejdet i Ulrich H.J. Körtners hermeneutiske tilgang til Biblen. Videre forskningsinteresser er mulige sammenhænge mellem teologi og postmodernitet.