Præstevalg i Leisnig i 1523
Bruddet med Rom blev for alvor synligt, da Luther blev fredløs på rigsdagen i Worms i 1521. Mange steder omkring Wittenberg fulgte man den nye lære fra byens teologiske professorer. I byen Leisnig var forholdene særlige. Her ville menigheden have en evangelisk præst til byens kirke, men man hørte under et stift, hvor der stadig var en katolsk biskop, der ikke ville give menigheden den præst, de ville have. De skrev derfor til Luther og bad om råd om præstevalg, gudstjenesteordning og kirkens økonomi. Luther gav svar på det hele og på den måde blev menigheden i Leisnig en slags reformatoriske forsøgssogn.

Menighedens ret og magt
Menigheden ville gerne kunne udnævne deres egen præst. Det store spørgsmål var imidlertid med hvilken ret og magt, de kunne gøre dette, for det var kun biskopper, der kunne udnævne præster. Luthers begrundelse for at menigheden kan udnævne eller kalde deres egen præst er interessant, og indeholder en helt ny kirkeforståelse. Kirke er der, skriver Luther, dér hvor der prædikes ”det rene evangelium”. Og har man hørt evangeliet, er man i stand til at bedømme om præstens lære er sand eller ej. Det betyder for Luther, at magten til at bedømme om ”læren” tages fra biskopperne og gives til hver enkelt kristne og alle kristne i fællesskab. Nok er det præsterne og biskopperne, der skal prædike og undervise, men det er menigheden, der skal bedømme, om de gør det rigtigt. Derfor har de også både ret og magt til at både indsætte og afsætte præster. Og er der ingen præst i en menighed har de pligt til at finde en, for en menighed kan ikke eksistere uden at der er nogen, der prædiker og holder gudstjeneste.

Forestillingen om det almene præstedømme
Den tanke som Luther formulerer i brevet til menigheden i Leisnig går over i historien som forestillingen om det almene præstedømme. Alle i menigheden er i virkeligheden præster, og de vælger selv en blandt dem, som skal virke som præst på alles vegne.

Præstevalg og kommunalvalg
Luther er ikke demokrat og reformationen er ikke nogen demokratisk bevægelse. Reformationens overlevelse skyldes i høj grad, at den samarbejde med den politiske magt. Forestillingen om menighedens myndighed i forbindelse med præstevalg får altså ikke nogen umiddelbart politisk betydning i retning af demokrati, ud over den, at de får lov at vælge deres egen præst. Tværtimod ender Luther med at støtte fyrsterne, da bønderne andre steder indleder et voldeligt oprør for at få mere frihed. Alligevel ligger der en vigtig tanke i forestillingen om, at man udnævnes eller vælges til at varetage et embede på alles vegne. I skriftet til menigheden i Leisnig ligger der en forståelse af præstens funktion som repræsentant for det fælles, som har ligheder med træk i det repræsentative demokrati, som udgør grundstammen i vores demokratiforståelse. Navnlig i forbindelse med lokalvalg er det tydeligt at se, at man i samfundet vælger en af sine egne til at varetage byens styre på alles vegne.

Om lige og skæve linjer
Der går ingen lige linje fra Leisnig til det danske kommunalvalg. Alligevel er der nogle interessante lighedspunkter mellem forståelse af præstens embede i Leisnig og forståelsen af det politiske embede i kommunen. Og der går en lige linje fra loven om menighedsråd i 1903, som både er inspireret af forestillingen om det almene præstedømme og almindelig demokratisk samfundsopfattelse, til kvinders og tyendes valgret til kommunerne i 1908.